Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Et tæt forældresamarbejde er en forudsætning for børnenes trivsel og udgør en vigtig del af arbejdet i Pindsturp Børnehus. Forældresamarbejdet kræver stor åbenhed og fleksibilitet af den enkelte medarbejder.

For at sikre et godt forældresamarbejde er vores medarbejdere opmærksomme på:

  • At børnene stadig er forældrenes børn.
  • At forældrene er forældre og følelsesmæssigt involveret i barnet.
  • At lade forældrene være medbestemmende i barnets hverdag i det omfang, de ønsker det.
  • At undgå at give forældrene dårlig samvittighed.
  • At respektere forældrene som samarbejdspartnere – respektere at de ikke altid har den samme holdning til tingene, som medarbejderen har.
  • At man aldrig afviser forældrene – men det kan være nødvendigt at sætte grænser.
  • At tænke over hvordan man siger tingene, så man ikke kommer til at virke bedrevidende.
  • At forældrene føler, at der stadig er brug for dem.

Vi bestræber os på:

  • Så vidt muligt at have tid til at snakke med forældrene – ikke kun hvis der er problemer. Eventuelt kan der aftales et tidspunkt, hvor der er tid.
  • At lade forældrene deltage i så meget de ønsker.
  • At lade forældrene være medbestemmende.
  • At informere forældrene om de små ting i dagligdagen, så de kan følge med i deres barns hverdag.