MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk tilsyn 2020-2021

Du kan hente tilsynsrapporten i PDF-format nederst på denne side.

Syddjurs kommunes dagtilbud: Pindstrup Børnehus – Margrethe Børnehaven

Tilsynsførende: Anette Fisker – FiskerAntropologi
v. konsulent Anette Fisker, cand.pæd. ant. - konsulent
FiskerAntropologi
Kantorparken 15, 8240 Risskov
Tlf. 51 96 36 17
Email anette@fiskerantropologi.dk
CVR-nr. 34139245

TILSYNSRAPPORT: 7.11.2020

INDHOLD

  1. Generelle oplysninger om Pindstrup Børnehus
  2. Dialog om KIDS
  3. Børnemiljøet i institutionen
  4. Kompetenceudvikling siden sidste tilsyn – og planlagt
  5. Den styrkede pædagogiske læreplan
  6. Institutionens evalueringskultur
  7. Forældresamarbejde
  8. Som en del af lokalsamfundet
  9. Arbejdet med Syddjurs Kommunes politikker
  10. Udviklingsfokus

 

1. GENERELLE OPLYSNINGER

Institutionens navn: Pindstrup Børnehus, Margrethe Børnehaven.

Kontaktoplysninger: Bøgevej 1, Pindstrup, 8550 Ryomgård, tlf. 87 53 58 20, pindstrup-boernehus.aula.dk.

Ledelse: Dagtilbudsleder/Aftaleholder: Skoleleder v. Pindstrupskolen, Lone Bridal Hansen (konstitueret til 31.12.2020); afdelingsleder v. Pindstrupskolen, Lene Brokdorff; daglig leder v. Pindstrup Børnehus: Gitte Voetmann Johansen.

Institutionstype: Integreret institution – med 2 grupper under §32.

Aktuelle børnetal: pr. 1/10: 11 vuggestuebørn, 24 børnehavebørn – og 9 børn under §32.

Antal børn tildelt støtte: 0 børn i almen børnehave.

Antal medarbejdere og timer: 8 faste medarbejdere: 6 pædagoger (180 t/u); 1 pædagogisk assistent (31 t/u); 1 pædagogmedhjælper (25 t/u); køkkenassistent i flexjob (17,5 t/u); ofte jobcenter praktikanter og studerende pau. og pæd. – og §32: 9 pædagoger.

Bestyrelsessammensætning: 3 forældrevalgte fra børnehuset, 4 forældrevalgte fra Pindsstrupskolen, 2 medarbejderrep. fra hhv. børnehus og skole, ledelsen uden stemmeret. Møder afvikles i børnehusregi og i skoleregi og sammen efter behov.

MUS & GRUS: Daglig leder afholder MUS i ulige år og TUS/GRUS i lige årstal. Syddjurs kommunes materiale til MUS anvendes.

Forældretilfredshedsundersøgelse: 2017.

Tilsynsdatoer 2020- 2021: Felt med KIDS 7/10, 8/10 & tilsynsmøde 19/10.

Tilsynsmødets deltagere: Lone Bridal Hansen (konst. specialskoleleder & aftaleholder); Gitte Voetmann Johansen (daglig leder); Hanne Smedegaard (pædagog børnehave og adm. koordinator); Lone Mainiche Madsen (pædagog vuggestue og adm. koordinator); Pernille Hauge (forældrebestyrelsesrepræsentant); Lene Fuglsang (Børn & Læring); Anette Fisker (tilsynsførende konsulent).

 

2. DIALOG OM KIDS

KIDS-undersøgelsen dækker 9 områder til en temperaturmåling af kvaliteten af daginstitutionens pædagogiske miljø. KIDS er udviklet til undersøgelse og udvikling af det pædagogiske miljø i danske daginstitutioner i 2014 og bliver nu anvendt i en række af landets kommuner i forbindelse med tilsyn. Syddjurs Kommune har brugt KIDS i tilsyn siden 2016. Undertegnede er på feltarbejde i institutionen i tidsrummet 8-16 fordelt over 2 efter hinanden følgende dage. Når feltarbejdet er afsluttet udfyldes KIDS på basis af den indsamlede empiri. De 9 områder der vurderes er:

  • Fysiske omgivelser
  • Relationer
  • Leg og aktivitet
  • Socio-emotionel udvikling
  • Deltagelse og indflydelse
  • Kritisk tænkning og erfaringsdannelse
  • Selvudvikling
  • Sprog og kommunikation
  • Opmærksomhed

KIDS er en praksisundersøgelse af indholdet i Den styrkede pædagogiske læreplan, som er dagtilbudsloven i praksis. Der kan læses mere om Den styrkede pædagogiske læreplan på emu.dk, som er Danmarks Læringsportal under Børne- og undervisningsministeriet. Der opfordres hermed til at gå ind på emu.dk og studere dagtilbudsloven og hvordan den kan udformes i praksis.

Vurderingen er en temperaturmåling og KIDS-rapporten der er produktet af undersøgelsen deles med tilsynsmødets deltagere og er udgangspunkt for dialog på tilsynsmødet om udvikling af daginstitutionens pædagogiske miljø.

KIDS anvendes som dialogværktøj til udvikling af daginstitutionens pædagogiske miljø, herunder ses et resumé af tilsynsmødets dialog.

Pædagog fra vuggestuen med adm. koordinatorfunktion udførte den interne KIDS-undersøgelse nogle af områderne i vuggestuen og nogle i hele børnehuset. Den interne KIDS-undersøgelse scorer lavere end tilsynets. Dette opleves som en indikation – i kombination med andre betydningsfulde faktorer, at fagligheden i børnehuset generelt er høj – og at ambitionsniveauet er højt.

Dialogen handlede om den gode sammenhæng i hverdagsstrukturen personalet har skabt i både i vuggestue og børnehave, der omfatter pædagogiske læringsmiljøer inde og ude. Samarbejdet i vuggestuen er aftalt til mindste detalje og alle 4 faste medarbejdere i personalegruppen arbejder med afsæt i høj faglighed. Faglighed omkring den specifikke aldersgruppe videndeles fra pædagogerne til den pædagogiske assistent og pædagogmedhjælperen, og der arbejdes sammen i teams, der sikrer høj faglighed. Dette giver et samlet billede af høj faglighed i vuggestuens åbningstid. Personalets ambition og mål er, at børnene uanset dagsformen og i øvrigt vilkårlige faktorer, skal børnene have en god dag. Ved tilsynsbesøget vågner alle børn stort set samtidigt fra middagssøvnen. Dagsformen justeres, så det vigtigste, at børnene er agenter i eget - liv gør selv og øver sig- i alle situationer de er i, spisning, toilet, tøj på ud på legepladsen, lege ….. Børnene spiser i små grupper, efterhånden som de bliver sultne og ud fra personalets faglighed, kendskab til børnene individuelt og deres individuelle behov og dagsform. På vuggestuens legeplads, er der skabt et godt mulighedsfyldt legemiljø med ting og artefakter, der traditionelt set findes inde i grupperummet i de fleste daginstitutioner. Fx står der et tøjstativ under udhænget med farvestrålende prinsessekjoler af tyl, ved siden af en pallesofa med lækre praktiske hynder. Prinsessekjolerne har været brugt i et børnehustema og børnene er stadig optagede af dem, selv om der nu er gang i et nyt tema. Pallesofaen har børnene været med til at bygge. Der er lavet en prinsesseseng under et halvtag, hvor der også er indrettet en læsekrog med sofagruppearrangement. Børnene bruger sorte 10L spande til at sidde på, ved den daglige samling i sandkassen. Børnene tager spandene med til samling. Samling er festlig og sjov for børnene at deltage i. Dette er blot få eksempler. Børn og voksne er sammen om alt, ideer opstår og børnenes interesse for det der sker i omgivelserne gribes af personalet. Fx på børnehavens legeplads er en voksen i gang med en dans, som børnene har ønsket. Pædagogen og børn danser dansen i sin fulde længde 2 gange, fordi nogle af børnene gerne vil det. Vuggestuebørn og en det pædagogiske personale, der ser på og er med fra periferien i det der sker i børnehaven. Vuggestuepersonalet har et differentieret forældresamarbejde omkring ”bringe og hentesituationer”. Dette foranlediget pga. de fysiske forhold og coronaforbehold, men også ønsket om individuelle aftaler set fra et fagligt- og fra et 6 forældreperspektiv. SMS- kommunikation med forældre bruges i det fokusererede og optimerede forældresamarbejde omkring barnet.

I børnehaven er der også fire faste medarbejdere. En morgenåbner, en fast vikar for en langtidssygemeldt pædagog og 2 faste pædagoger. Der er en medarbejder med uddannelse som PAU i 4 ugers jobpraktik. Også i børnehaven er dagens struktur skabt med læringsmiljøer og situationer inde og ude. Om morgenen begynder dagen for alle børn i vuggestuen. Børnehaven går i grupperummet indenfor, og der er pædagogen sammen med børnene med et fagligt afsæt i det pædagogiske grundlag. Der er forskellige muligheder for børnene. En gruppe spiller et spil sammen med pædagogen. Situationens omdrejningspunkt er inklusion af et barn i en udsat position. Andre børn snakker og spiller med en pædagog, der er på besøg på stuen fra §32 med et barn. Andre børn leger med gulvlegeting, og et barn kommer med sin morgenmad og sætter sig til at spise på spisestedet, med pædagogens guidning. Rummet er afmærket i zoner med tape, der er klistret på gulvet. Børn og voksne er ligeværdige og rammerne er sat og holdes af de voksne. Nogle børn er på legepladsen sammen med morgenåbneren. Da hun går hjem, afsluttes situationen i grupperummet. Sammen voksne og børn gøres der klar til at komme ud på legepladsen. På legepladsen er der lege i læringsmiljøerne sammen med de 3 pædagoger. Der er danseleg med musik fra partybooster, igen med et pædagogisk incitament, der tager udgangspunkt i et barns udvikling fra en udsat position. De 2 andre pædagoger producerer sammen med børnene ”alfer” af efterårsblade, som børnene må få med hjem. Alfeproduktionen foregår 1:1 et barn med en voksen, når barnet er godt i gang, bliver det i værkstedet og fortsætter alene, sammen med de andre børn der er i gang. Børn der ikke kommer ind i værkstedet af sig selv, bliver inviteret ind og hjulpet i gang.

Det er min oplevelse, at børn synes det er sjovt, at gå i børnehave og vuggestue. Det pædagogiske grundlag kan mærkes - virkelig mærkes. Læringsmiljøerne ude er gode og de bliver skabt i fællesskab med børn. Fx er området ved bålhytten blevet udviklet sammen med børnene. Børnene har sammen med voksne lavet en sandkasse, de har kørt jord væk, og fyldt sand i den sammen. Børn sår rødbeder mm. sammen med de voksne og høster. I år er de høstede rødbeder dog ikke blevet brugt til mad, i høsttemaet, pga. corona.

Det ene børnehavegrupperum der er, er også inddelt i læringsmiljøzoner. Kombinationen af inde og ude læringsmiljøer er god. Garderobe og toilet, selv om det er småt, trangt og slidt, fungerer godt i kombinationsløsningen inde og ude læringsmiljøer. Skuret, er ramme om et godt læringsmiljø til spisning, og værkstedsaktiviteter. Med skuret og bålhytten har børnehaven 2 steder, på matriklen, hvor de kan gå læ og ly have samling og lign. Der har været opstillet tipi og et lille telt ved bålhytten, til fordeling i mindre grupper eller enerum. Der er fundet gode løsninger udenfor i kombination med indenfor, som den styrkede pædagogiske læreplan folder sig ud i.

Den styrkede pædagogiske læreplan er stort set færdig i version 1, og næsten klar til at blive lagt på hjemmesiden. Der opleves generelt en god sammenhæng mellem den trykte læreplan og læreplansarbejdet i praksis.

 

3. BØRNEMILJØET I INSTITUTIONEN

Børnehuset oplyser: I den sidste tid har vi været meget optagede af at skabe gode fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljøer på nye måder på legepladsen i forbindelse med, at vi er meget mere ude. Den situation som corona har givet os med opdelte grupper og mere ude på legepladsen, har tvunget os til at tænke anderledes omkring læringsmiljøerne og det har været en god måde at få det pædagogiske arbejde og de gode læringsmiljøer meget grundigere og bedre tænkt og arbejdet ind hen over hele dagen.

Temaet omkring vurderingen af børnemiljøet er et af de fokusområder, som vi har valgt at vi skal have igangsat nogle mere strukturerede processer på, når mødeaktiviteter bliver mere normale igen. I dag er det høj grad af vurdering ifht. børnegruppen og det individuelle barns trivsel, læring og udvikling, at vi ser på i vores vurdering af børnemiljøet. Vi prøver ofte at drøfte tingene i børnenes perspektiv – "hvordan opleves det her som barn?", men vi har endnu ikke afprøvet en systematisk metode til vurdering af børnemiljøet.

Et eksempel på et pædagogisk læringsmiljø fra vuggestuen: Her efter eventyr temauger har vuggestuen skabt et lege/læringsmiljø, hvor der er lavet en seng fra ”Prinsessen på ærten” og hvor den har været brugt i samling til eventyrfortælling og nu også efterfølgende til et legemiljø, hvor vi kan se at de ældste af børnene efterfølgende har inddraget dele af elementerne fra eventyret i deres leg og vi hele tiden kan holde eventyret og legen deromkring ”i live” ved at have skabt et læringsmiljø til det.

Et eksempel på et pædagogisk læringsmiljø fra børnehaven: Igen har eventyrugen for nyligt bidraget til et nyt lege/læringsmiljø ved at de ældste børn i børnehaven lavede teater for de yngste og ”scenen” er efterfølgende blevet brugt som et lege/læringsmiljø flere steder på legepladsen og til flere slags eventyrlige forestillinger, f.eks Lille soldat, Prinsessen på ærten, Grand prix - og i det hele taget den læring, der er i at lave et fælles indslag og også at turde være på. Noget har været vokseninitieret, men noget er også opstået ved at følge børnenes interesse og initiativ.

Børneperspektivet tænkes ind, både i de strukturerede aktiviteter ved at skabe aktiviteter, som er målrettet alle børn, uafhængigt af alder og udviklingsniveau, men også ved at justere hele tiden. Der er dage hvor ressourcer eller børnegruppens energiniveau eller mangel på samme kræver det. Nogle dage kræver mere ”bare” nærvær end igangsættelse af aktiviteter og strukturerede indsatser, og andre dage er det strukturerede og planlagte med til netop at udvikle og sætte legen i gang.

Vi arbejder hele tiden med en høj grad af inklusion ifht. de børn der er indskrevet i §32, men som kan være deltagende i dele af dagen i almen vuggestue eller børnehave. Det gør vi ved tæt guidning og høj grad af forberedelse og struktur for barnet. De erfaringer bruger vi også, når vi har børn i almen, som af den ene eller anden årsag er i en udsat position. Den voksnes rolle, som støttende og bidragende i legen og balancerende på, at vide hvornår man skal og kan trække sig ud af legen, så barnet selv lykkes i legen.

Der skabes rammer omkring børnefællesskaber ved at dele børnene i mindre legegrupper og ved at støtte legen i gang. Ved at have fokus på hvordan vi er gode venner, lærer at aflæse hinanden, (i børnehaven bruges også Fri for mobberi). Forældrene understøttes i at få lavet legeaftaler, når vi ser gode relationer mellem børnene.

Institutionens årsplan er i høj grad omdrejningspunktet for arbejdet med det fælles pædagogiske grundlag og de 6 læreplanstemaer. Strukturen og opbygningen i årsplanen sikrer, at vi kommer rundt om samtlige temaer og har struktur på indsatserne. Vi har i coronaperioden været udfordret på aktiviteterne på tværs af huset, så det har betydet en del justeringer.

Dialogen på tilsynsmødet handlede også om at selvevaluering skal indgå i vurdering af børnemiljøet. Og, at vuggestuens ”Barnets bog”, som er barnets udviklingsplan og det systematiske pædagogiske arbejde med den, ønskes kædet sammen med børnehavens udviklingsarbejde med det enkelte barn. ”Barnets bog” udspringer af motorikvejlederuddannelsen VENDS, som vuggestuen har arbejdet ud fra i en årerække. VENDS indbefatter også begrebet anamnese, som er barnets udvikling også fra fødslen og kendskab til moderens graviditet og eventuelle udfordringer i den. Systematisk handleplansarbejde som logbogføres i Barnets bog, beskriver barnets udvikling og bruges i evalurende pædagogisk praksis omkring barnet og børnegruppen.

 

4. KOMPETENCEUDVIKLING SIDEN SIDSTE TILSYN – OG PLANLAGT

En Pædagog fra børnehaven på temadag om inddragelse af natur og science i pædagogisk arbejde. 2 medarbejdere og ledelse på autismepilotuddannelsen. Aflyst kursus: De 2 pædagogmedhjælpere var tilmeldt kursus i pædagogiske læreplaner på SOSU skolen.

Udviklingsarbejde: I forbindelse med sygefraværsprojektet, er vi udpeget til særlig indsats. Her står vi sammen med Mathias, sygefraværskonsulent overfor et udviklingsarbejde omkring kerneopgaven.

Planlagt kommende kompetenceudvikling og udviklingsarbejde
Der er pt. ikke tilmeldt nogen til kurser, da meget pt. er aflyst og på de områder hvor vi pt. har ønsker om at får medarbejdere kompetenceudviklet har der ikke været relevant udbud, f.eks. neuroaffektiv pædagogik.

Dialogen på tilsynsmødet handlede om værdien af ICDP modul 2–vejlederuddannelse i vuggestuen. Der er en ICDP-vejleder i børnehaven. Uddannelse i forældrevejledning i vuggestuen vil evt. være et godt supplement til forældresamarbejdet omkring Barnets bog.

 

5. DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Den styrkede pædagogiske læreplan består af læreplanstemaerne og det pædagogiske grundlag. Arbejdet med pædagogiske grundlag, skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, den skal også evalueres. Det kan ske i form af evaluerende pædagogisk praksis – løbende evaluering af praksis og selvevaluering. Se emu.dk.

Formålet med evalueringerne at der sikres sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø i daginstitutionen og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringerne skal udarbejdes systematisk, og bruges til udvikling af og justering i pædagogisk praksis.

Læreplanen er klar til udgivelse i version 1. Den 23. okt. vil læreplanen på den pædagogiske dag i børnehuset blive samstemt med årsplanene. Den er målrettet forældre og andre, der har interesse for at søge viden om Pindstrup Børnehus. Den er informativ, overbliksgivende, forklarende, beskrivende og et dokument, der kan udvikles på løbende, således at den stemmer overens med den aktuelle praksis. Efterhånden som den lever sit liv, vil den komme til at vise praksiseksempler og evalueringsmetoders anvendelse.

 

6. EVALUERINGSKULTUR

Dialogen på tilsynsmødet handlede bl.a. om ”Evalueringscirklen”, som er en model den daglige leder har udviklet gennem sin ledelsestid, siden hun begyndte i Pindstrup Børnehus i starten af 2018. Evalueringscirklen indeholder aktionslæring. Leder har arbejdet med aktionslæring fra tidligere ansættelse i Norddjurs Kommune, hvor UCN bidrog i proces- og metodeudvikling. ”Evalueringscirklen” vil kunne anvendes til evaluering af utallige former for situationer med et beskrevet formål, med dataindsamling fx vha. metoder fra Autismepilotuddannelsen og med refleksioner, der skal føre til justering og udvikling af egne handlinger i praksis og læringsmiljøet.

Børnehuset oplyser: Vi er stadig på opstartsniveau i en ny evalueringskultur. Coronaperioden har sat nogle ting lidt i stå, da der er andre ting, som har taget mødetiden og har været svært at få skabt en god kobling til det arbejde, der endnu ikke var fuldt integreret. Vi har haft videndeling her i september mellem vuggestue og børnehave ifht. at få skabt en bedre sammenhæng mellem de redskaber vi har i huset i dag. (Barnets bog, evalueringsskemaet, klar til læring, TOPI handleplanen mv.)

Vi har ikke vedtaget en struktureret metode til selvevaluering. I evalueringsmodellen vi har udarbejdet lægges der op til at se på egen rolle. Evaluering af de 2 læreplansmål for hver af de 6 læreplanstemaer vil blive inddraget i evalueringen sammen med temaerne i årsplanen. Dette er endnu ikke afprøvet.

Hidtil har forældrebestyrelsen været inddraget i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan mest på orienteringsniveau. Det er svært med en stor fælles bestyrelse. Der hvor forældrebestyrelsen har været særligt optagede af det, har været omkring samarbejdet med lokalsamfundet og med udvalgte politikker, som vi har udarbejdet, som også danner grundlag for vores videre arbejde med den pædagogiske læreplan, f.eks. mad- og måltidspolitik og kommunikationspolitik.

 

7. FORÆLDRESAMARBEJDE

Institutionen oplyser:

Vuggestuen: Der er meget fokus på en god opstart for barnet, og en tæt og vigtig relations-opbygning mellem forældre og vuggestuens personale ifht. at kunne give en tæt vejledning og rådgivning ind i forældrerollen. Det ser vi der ofte er meget brug for. Det danner et godt grundlag og en tryghed, som vi ser som meget vigtig.

Børnehaven: Godt og grundigt opstartsmøde med information om børnehavens måder at arbejde på, som danner et godt grundlag for samarbejdet. Der har i forældrebestyrelsen været meget fokus på, at de godt kan mærke, at der er mindre tid til den daglige kontakt end i vuggestuen. Det opleves som et stort skifte. Vi har lavet bog med info om dagen, så man kan spørge ind til ved sit barn.

Kommunikationen består af en tæt daglig dialog og en god stemning blandt forældrene i huset. Vi har flere forældre som ikke tjekker intra (bl.a vores tosprogede familier) og derfor er der stadig en del papirsedler endnu. Vi har vedtaget en kommunikationspolitik i bestyrelsen med en intention om, at overgangen til AULA giver en ny situation, hvor al kommunikation samles et sted, udover de daglige nærværende beskeder i garderoben, som altid vil være der.

Vi møder vores tosprogede forældre anderledes i den daglige kommunikation, og som et eksempel kan nævnes at f.eks. her til forældremødet placerer personale sig ved forældre for at kunne understøtte med uddybninger, for at sikre forståelse og at de føler sig velkomne, samt at vi vælger at prioritere tolk hvor det er nødvendigt.

Forældresamtaler i vuggestuen: Opstartssamtale inden opstart; efter 6 måneder; ved 2,5 år; overgangssamtale til børnehaven; efter behov. Forældresamtaler i børnehaven: Opstarts- / overleveringssamtale med vuggestuen ved opstart; efter 6 måneder; op til skolestart; efter behov.

Der er stor opmærksomhed omkring inddragelse af alle forældre. Forældreforeningen inviterer til arrangementer. Og der er mange gode ideer, desværre har det pga. corona, kun været muligt at afholde et arrangement.

 

8. SOM EN DEL AF LOKALSAMFUNDET

Institutionen oplyser:

Pindstrup Børnehus er en del af lokalsamfundet, gennem tæt samarbejde med en gruppe involverede forældre i lokalsamfundet, vores forældreforening, brug af og samarbejde med de lokale aktører: Brugsen, spejderhytten, Løvenholm Skoven, samt Distriktsrådet.

Børn fra børnehuset har været i Brugsen til smør-selv-mad dag. Børnehusets ansatte er kreative omkring at finde på andre og gode/sjove løsninger, hvor husets traditioner kan deles med lokalsamfundet og forældrene udenfor børnehuset. Fx gæster uden for hegnet, af hensyn til corona- restriktionerne eller optog rundt i byen.

 

9. ARBEJDET MED SYDDJURS KOMMUNES POLITIKKER

Rambøll Sprogvurdering

Retningsliner følges systematisk. Sprogvurderinger inddrages i forældresamtalerne og her aftales eventuelle initiativer. Pædagoger med relation til barnet/fra barnets gruppe foretager sprogvurderingen.Afhængig af sprogvurderingens resultat udarbejdes handleplan i samarbejde med forældrene og i nogle situationer inddrages tale- og høre konsulent efter TF-møde.

Rambøll TOPI

TOPI-vurderinger laves. Afhængig af resultatet laves handleplan i barnets bog og der sættes konkrete mål for at sikre barnets trivsel og udvikling. I den pædagogiske praksis bruges TOPI-vurderinger til drøftelse og udarbejdelse af de konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. Fremadrettet skrives handleplaner ind i TOPI. Forældre inddrages i forældresamtalerne og her aftales eventuelle initiativer.

Klar til læring - Sammen om læring og trivsel

Børnehuset oplyser: Lærings- og trivsels-politikken betragtes som en overordnet ramme og inddrages i arbejdet med institutionens øvrige dokumenter, som f.eks. læreplanerne og diverse redskaber vi anvender.

Trivselspolitikken er integreret i det samarbejde, vi har med Marienhoff skolen og de andre institutioner i skoledistriktet omkring skolestart og der bliver den også nævnt for forældrene, ellers anvender vi det ikke særligt overfor forældrene.

Klar til læring inddrages i forældresamtalerne helt fra starten og her aftales eventuelle initiativer. Derudover sættes der særligt fokus på de 6 kompetencer et år før skolestart og overgang til Troldene (Skolegruppen) Her præsenteres de mere grundlæggende og med videoerne på et forældremøde for de kommende skolebørns forældre.

Forældrebestyrelsen er blevet inddraget på orienteringsniveau – og har fået kendskab til de beslutninger, der bliver truffet omkring samarbejdet i overgange.

Dialogen på handlede om, at have opmærksomhed på børnesynet og børneperspektiv & dannelse i arbejdet med de 6 kompetencer.

ICDP

ICDP er et fælles fagligt fundament for den alle i børnehuset. Alle pædagoger i vuggestue og børnehave har ICDP modul 1, der er en ICDP-vejleder i børnehaven. Det anbefales at uddanne en vejleder til vuggestuen, som faglig kompetenceudvikling til forældresamtaler. Hun er tilmeldt og deltager på modulet i foråret 2021.

 

10. UDVIKLINGSFOKUS

  • Hold fokus på ICDP i den generelle pædagogiske praksis.
  • Involvering og inddragelse af nye medarbejdere, vikarer og kortidsansatte fra 1. dag.
  • Fokuserede kollegiale overleveringer, til voksne der overtager ”vagten”, der sikrer sammenhæng omkring barnet hele dagen.
  • Fokus på det fælles pædagogiske grundlag i alle situationer, hele dagen.
Dokumenter

Tilsynsrapport, Pindstrup Børnehus.pdf

Shape Created with Sketch.