Du kan hente læreplanen i PDF-format nederst på denne side.

Forord

Processen med udarbejdelsen af den nye pædagogiske læreplan for Pindstrup Børnehus startede for huset på pædagogisk weekend 2018. Her igangsatte vi processen og vi har igennem 2019 arbejdet videre med det fælles pædagogiske grundlag.

I processen har det været vigtigt for os – både at udvikle og beskrive det FÆLLESSKAB, og børnenes mulighed for aktiv deltagelse i differentierede fællesskaber, som vi som samlet institution bygger vores pædagogiske praksis op omkring og samtidig også skabe plads til den forskellighed, som huset har med både vuggestue, børnehave og specialtilbud.

Derfor har vi valgt, at FÆLLESSKABET beskrives i det pædagogiske grundlag, den fælles årsplanlægning og i en samlet evalueringskultur. Dette kan ses på den næste side.

Derudover arbejder hver stue med deres egen konkrete årsplan med synliggørelse af de aktiviteter, som stuerne arbejder med for at opfylde de 6 læreplanstemaer og de brede læringsmål.

Særligt for vuggestue og børnehave arbejdes med Syddjurs Kommunes redskaber til TOPI og sprogvurdering og indsatserne i Klar til Læring ifht. at skabe gode overgange for børnene.

Særligt for vores specialtilbud, Rævestuen og Grævlingehuset, som er oprettet under servicelovens §32, og ikke under dagtilbudsloven, og dermed heller ikke omfattet af forpligtelsen til at udarbejde pædagogiske læreplaner, arbejdes målrettet med handleplaner i fht. indsatserne omkring det enkelte barns udvikling og trivsel i et tæt tværfagligt samarbejde.

God læsning. På vegne af Pindstrup Børnehus, Gitte Johansen, daglig leder.

 

Kort om Pindstrup Børnehus

Pindstrup Børnehus er en kommunalt drevet børnehave i Syddjurs kommune. Børnehaven åbnede den 25. august, 1971.

Pindstrup Børnehus er en aldersintegreret institution, der modtager børn i alderen 0 – 7 år fordelt på vuggestuegruppen Krudtuglerne med 12 børn, børnehavegruppen Hjortestuen med 25 børn, Rævestuen med 5 børn i alderen 0 – 6 år med forskellige funktionsnedsættelser (§32 stk. 1-2) og Grævlingehuset med 6 børn inden for autismespektret.

Åbningstid: Mandag til torsdag kl. 6:20 – 16:45 og fredag kl. 6:20 – 16:10.

Huset har følgende personalemæssige sammensætning:

• Pædagoger: Almen (vuggestue og børnehave): 178 timer; §32 (Rævestuen og Grævlingehuset): 261 timer
• PAU og pædagogmedhjælpere, almen: 56 timer
• Køkkenassistent: 17,5 time
• Daglig leder: Gitte Voetmann Johansen
• Aftaleholder: Lone Bridal Hansen
• Vi har ofte pædagogstuderende tilknyttet huset.

Der samarbejdes med flere forskellige eksterne samarbejdspartnere fx støttepædagog, psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog og musikterapeut.

 

Børnehusets værdigrundlag

Værdigrundlaget er de værdier og spilleregler, som vi lægger til grund og fremmer i både det interne samspil og i forhold til børnehavens brugere og interessenter i øvrigt.

Åbenhed sikrer vi gennem:

• Synlighed
• En tydelig kommunikation
• Rummelighed
• Tilgængelighed

Udvikling opnår vi gennem:

• Evnen til at se nye muligheder
• Omstillingsparathed
• Give plads og skabe plads
• Overskride grænser
• At være i en proces

Respekt skaber vi gennem:

• Tolerance
• Ligeværdighed
• Tillid og troværdighed

Kvalitet får vi gennem:

• Faglighed
• Læring, refleksion og vidensdeling
• Gøre det bedste i situationen

 

Evalueringskultur i Pindstrup Børnehus

Vuggestuen og børnehaven

Alle pædagoger har været igennem kompetenceudviklingsforløbet for faglige fyrtårne i foråret 2019. I den forbindelse har vi udviklet og arbejdet med evalueringskulturen, som kan ses i næste afsnit

Denne evalueringsform skal afprøves yderligere og videreudvikles de kommende to år og derefter i forbindelse med evalueringen af den nye læreplan i 2022 skal det besluttes om det er den evalueringsform der skal anvendes fremadrettet. Den primære opgave for de faglige fyrtårne vil, i samarbejde med ledelsen, være at ”holde gryden i kog” på at sikre implementeringen af denne evalueringstilgang med dataindsamling.

Der vil i evalueringstilgangen være både et fokus på gruppen af børn og på det enkelte barns udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Rævestuen og Grævlingehuset, §32-specialtilbud

Vi har i husets specialtilbud hidtil anvendt løbende individuel evaluering i barnets behandlingsplaner og det evalueringsskema, der er anvendt i huset. Vi vil i vores specialtilbud fortsætte med at anvende den nuværende form, da vi pt. er i gang med en sideløbende proces med udviklingen af vores tilbud fremadrettet, hvor vi samtidig også vil have evalueringen i fokus. Vi evaluerer allerede i dag på barnets indsatsområder med fokus på læreplanstemaerne.

Evalueringskultur

Evaluering: Hvad vil vi undersøge og evaluere? Hvad vil vi blive klogere på?

Formål: Hvad er formålet med vores evaluering?

Dataindsamling: Hvordan vil vi undersøge det det?

Vidensrum: I hvilke vidensrum/refleksionsrum skal vi drøfte resultatet af dataindsamlingen og lave vores evaluering? Hvornår skal vi gøre det?

Refleksion: Giver vores dataindsamling anledning til at tilrette noget i læringsmiljøet eller vores egne handlinger i praksis? Var vores dataindsamling nyttig eller giver den anledning til ny dataindsamling? Var der balance mellem ressourcer og udbytte af denne evaluering?

 

Det pædagogiske fundament for Pindstrup Børnehus

På de kommende sider kan du læse om det fælles pædagogiske fundament for huset for nedenstående 9 temaer:

• Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.
• Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 – 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
• Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
• Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
• Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
• Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
• Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
• Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
• Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

 

Børnesyn

Mål: Målet er at vores pædagogiske tilgang og miljø understøtter, at det at være barn har værdi i sig selv.

Handleplan: Vi arbejder med:

• at tydelige forventninger, grænser og rammer for barnet skaber tryghed og forudsigelighed.
• at ethvert barn er UNIKT og samtidig en del af FÆLLESSKABET – vi har en accept af at vi er forskellige.
• at vi møder børnene med en tilgang om at de skal ses, høres og forstås.
• at skabe inkluderende miljøer med tryghed, omsorg og at børnene føler at de er en del af fællesskabet.
• at gribe barnets interesser, tegn, signaler og initiativer.
• at møde barnet med respekt og med en positiv grundstemning.
• at skabe miljøer og situationer hvor børnene har ret til privatliv.
• at børnene i mødet med andre børn og i legen lærer at tackle situationer socialt.
• at møde børnene på deres forskellige udviklingsniveau.
• at skabe situationer og aktiviteter hvor barnet får mulighed for at ytre sin mening, udtrykke sig og oplever at få indflydelse.

Evaluering: Vi evaluerer igennem arbejdet med og evalueringerne af vores traditioner i årsplanen samt i de enkelte børns handle- og behandlingsplaner.

 

Dannelse og børneperspektiv

Mål: Målet er at børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. I Pindstrup børnehus arbejdes der ud fra et børneperspektiv hvor barnet ses, høres, og er deltagende og medskabende i sin egen hverdag.

Handleplan: Vi arbejder med:

• igennem respekt for det enkelte barn ønsker vi at have fokus på barnets interesser, udtryk og signaler, ved at skabe en meningsfyldt hverdag præget af leg, udvikling, glæde og sjov.
• Igennem hverdagsaktiviteterne arbejde med barnets dannelse i form af en dybere forankring af vigtige værdier for børnene.
• Arbejde med at skabe situationer med mulighed for demokrati og medbestemmelse, når det giver mening for barnets udviklingsniveau.
• Være nysgerrige på barnets perspektiv i fht. hvornår noget giver mening for barnet og modsat være lyttende eller observerende hvis noget ikke giver mening for barnet.
• Igennem strukturerede og forudsigelige miljøer skabe rammer for at børnene oplever succeser, hvor de danner grundlaget for et godt selvværd og selvtillid.
• Være gode rollemodeller for de grundlæggende værdier, som vi ønsker at give børnene.

Evaluering: Løbende på stuemøder og i evalueringen af årsplanen.

 

Leg

Mål: Målet er at legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af vores dagtilbud.

Handleplan: Vi arbejder med:

• at skabe gode legemiljøer – ude og inde og være opmærksom på hvilke ”legemanuskripter”, som vi tilbyder børnene. Vi vil herunder også være opmærksomme på, hvad det betyder for legemiljøet at det er, tilgængeligt legetøj, overskuelige og strukturerede miljøer.
• den voksnes rolle i legen – vi er rollemodeller.
• hvilke sociale kompetencer og hvilken kommunikation børnene udvikler gennem legen.
• børnenes rolle og position i legen – leg foran, bagved, ved siden af.
• at understøtte børnenes udvikling af relationer og venskaber igennem legen.

Evaluering: På stuernes arbejdes med temaerne fra handleplanen og udvikles igennem refleksionscirklen. Der vælges eks. et legemiljø, som man ønsker at udvikle eller en legerelation man vil undersøge nærmere.

 

Læring

Mål: Målet er at vi understøtter barnets læring og at læring skal forstås bredt, ved at det sker fx gennem leg, relationer, planlagte og spontane aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

Handleplan: Vi arbejder med:

• at barnet mødes på dets udviklingsniveau og udvikles derfra – NUZO (nærmeste udviklings zone)
• at vi ser læring for barnet i alt hvad vi gør – hverdagsaktiviteterne, legen og de strukturerede og de spontane aktiviteter, som igangsættes af både de voksne og børnene selv.
• at vi tager udgangspunkt i barnets og børnegruppens motivation og interesser i fht. alder og udviklingstrin.
• at vi gennem arbejdet med målene for læreplanstemaerne i årsplanen, samt med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger uanset alder og udviklingsniveau, arbejder vi med, at børnene stifter kendskab og møder alle temaer.
• at vi ser og møder at børnene har forskellige måder at tilegne sig læring på.

Evaluering: Løbende evaluering i årsplanen. Barnets bog og barnets behandlingsplan.

 

Børnefællesskaber

Mål: Målet er at vi som pædagogisk personale sætter rammerne for gode børnefællesskaber, som sikrer mulighed for dannelse, læring og leg for børnene.

Handleplan: Vi arbejder med:

• det forpligtende fællesskab i husets stuer og forskelligheder, f.eks igennem temauger på tværs af stuerne. Alle bidrager til fællesskabet. Ansvar i fællesskabet.
• at skabe børnefællesskaber, hvor alle børn føler sig inkluderet.
• at børnene får kendskab til venskaber, forståelse for forskelligheder og deres egen individuelle rolle i fællesskabet.
• rammesætningen og understøttelsen af de fællesskaber, der er i børnegruppen.
• bevidstgøre forældrenes betydning for børnenes fællesskaber igennem forældresamarbejdet.
• tilhørsforhold – både på stueplan og i huset – at være en del af noget og opleve sig som en del af noget.
• børnenes positioner, samspil og relationer i fællesskabet.

Evaluering

• løbende evaluering på stuemøder
• løbende evaluering i årshjulet.

 

Pædagogisk læringsmiljø

Mål: Det er et mål, at vi gennem hele dagen etablerer et inspirerende pædagogisk inkluderende læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, dannes og udvikle sig i sociale samspil.

Handleplan: Vi arbejder med:

• udviklingen af hele dagens læringsmiljø – at se pædagogisk på alt hvad vi foretager os i løbet af dagen.
• vigtigheden af at veksle mellem leg, vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter og inddragelse af de daglige rutiner som et læringsmiljø.
• inddragelse af barnets perspektiv, interesser og motivation og forskellige forudsætninger for deltagelse.
• vigtigheden af ”indretningen” af det pædagogiske læringsmiljø – både ude, som inde og i naturen.
• vigtigheden af dagens struktur og rutiner på stuerne.
• vigtigheden af hvordan vi organiserer dagen i fht. at sikre et udviklende miljø, som skaber læring.

Evaluering: Løbende på stuemøder og ved evaluering af årsplanen.

 

Forældresamarbejde

Mål: Det er målet, at arbejde tæt sammen med forældrene omkring børnene og børnegruppens udvikling, læring, trivsel og dannelse gennem opbygning af en tillidsfuld relation, møde forældrene ud fra en differentieret tilgang og skabe tydelige rammer for forældresamarbejdet.

Handleplan: Vi arbejder med:

• at vi møde forældrene med en respekt, nysgerrighed og undersøgende tilgang og med en anerkendelse af, at de kender deres barn bedst.
• at vi ser barnets opstart, som et vigtigt grundlag for at skabe et godt og tillidsfuldt samarbejde, derfor prioriterer vi højt at sikre en gensidig forventningsafstemning fra starten.
• at holde et højt informationsniveau og arbejde for at skabe god struktur for kommunikationen i form af nyhedsbreve og månedsplaner.
• at prioritere den daglige dialog med forældrene højt, i fht. at sikre sammenhæng mellem institution og hjem.
• at den gode grundstemning, humor og de gode historier er et vigtigt grundlag for et godt samarbejde.
• at være opmærksomme på muligheder for understøttelse af barnets læring i hjemmet ved at italesætte for forældrene, når der er behov for ekstra understøttelse fælles for barnet.
• at afholde to årlige forældremøder og specialområdet har erfaringsudvekslingsaftener for forældre. Vi har forældreforening, med fokus på sociale arrangementer og sammenhæng mellem institution og hjem.
• at afholde forældresamtaler.
• at møde forældrene forskelligt i fht. hvilket behov for understøttelse de har som familie, eller ifht. en situation i hjemmet.

Evaluering:

• forældretilfredshedsundersøgelser.
• forældrebestyrelsen.

 

Børn i udsatte positioner

Mål: Det er et mål, at skabe et læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Handleplan: Vi arbejder med:

• betydningen af barnets anamnese og at skabe en god indkøring for barnet.
• en grundlæggende anerkendende tilgang til at møde barnet og se barnets ressourcer og ICDP (International Child Development Program – 8 samspilstemaer for godt relations arbejde).
• et tæt samarbejde med forældrene i fht. barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel.
• dataindsamling og registrering, så vi hele tiden er bevidste om at lave tilretninger i læringsmiljøet for både børnegruppen og det enkelte barn.
• et målrettet samarbejde på tværs af huset og bruger hinandens kompetencer, faglige sparring og viden til at skabe ændringer.
• at være nysgerrige og undersøgende på hinandens praksis.
• at anvende konkrete redskaber og metoder til at skabe systematik i vores indsatser i form af f.eks handle- og behandlingsplaner, barnets bog, visuel støtte, TEACCH, TOPI, sprogvurderinger, PECS, mv.
• at være bevidste om vores egen betydning for relationen med børnene og vores egen brug af kropssprog, mimik, stemmeføring og at vi er rollemodeller for børnene.
• at tryghed, genkendelighed, ro, forberedelse, rammer, gentagelser, struktur og overskuelige mål er vigtige for at børnene lykkes.
• et tæt tværfagligt samarbejde med PPR, rådgivere mv.
• betydningen af barnets motivation, interesser og leg i udviklingen af tiltag for barnets udvikling.

Evaluering

Der evalueres løbende i form af handle- og behandlingsplaner, TOPI, barnets bog mv. og i et tæt samarbejde med forældrene.

 

Sammenhæng til børnehaveklassen

Mål: Det er et mål at skabe et pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Handleplan

• Vi samler de ældste børn i Troldegruppen og arbejder målrettet med kompetencer i fht. skolestart.
• Vi arbejder med Syddjurs Kommunes ”Klar til læring” temaer.
• Vi sikrer, at der er et tæt samarbejde med de andre børnehaver i distriktet i tiden op til skolestart ved fælles aktiviteter i børnehaverne og på skolen.
• Vi arbejder i et tæt samarbejde med de skoler både på almen og specialområdet, som børnene skal starte i. For almenområdet har Syddjurs Kommune lavet en tydelig overgangsbeskrivelse.
• Vi skal i det kommende år have beskrevet ”sammenhængen/overgangen” for børn på Rævestuen og Grævlingehuset sammen med de skoler vi primært sender børn til: Djurslandsskolen, Pindstrupskolen og de almene folkeskoler i Syddjurs.
• I vores daglige pædagogiske arbejde i både almen og special struktureres dagen, så vi skaber pædagogiske aktiviteter og miljøer, som medvirker til at børnene oplever, at der stilles krav og at der øves f.eks automatisering, behovsudsættelse og vedholdenhed. Egenskaber som vi ser som vigtige for en kommende skolestart.
• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns læringsmål for en kommende skolestart i et tæt samarbejde med forældrene.

Evaluering: Vi evaluerer en gang årligt sammen med de andre børnehaver i distriktet og skolen.